Plejeforældre

Kære Plejeforældre. Det handler om kærlighed – kærligheden til børnene, kærligheden til at gøre en forskel og kærligheden til sig selv i denne livsopgave.

Når I plejeforældre mødes, er det ikke kun for at lære. Det er også for at mærke, I ikke er alene i denne smukke, men til tider krævende opgave.

Midt i de alvorlige snakke, de dybe refleksioner og de til tider svære supervisioner, er der også smil, latter og varme blikke, der siger: 

“Jeg forstår dig. Vi står sammen”

Facilitator –
Jane Magaard

Min terapeutiske tilgang hviler både på mine levede erfaringer og en solid faglig forankring.

Jeg er uddannet psykoterapeut, traumeterapeut og supervisor fra SIF – Systemisk Institut for Familieterapi, hvor jeg har modtaget en grundig og hjertebåret uddannelse med vægt på relationer, narrativ og systemisk tænkning og menneskeligt møde.

Samarbejder med plejefamilier og Kommuner rundt omkring i landet. Tilbyder bl.a. Gruppeforløb, Traumeterapi, Spædbarnsmetode og Supervision.

Plejeforældre bærer en særlig styrke – en blanding af mod, tålmodighed og kærlighed.


Gruppeforløb – Plejeforældre


I Plejeforældre bærer en særlig styrke med en blanding af mod, tålmodighed og kærlighed. I åbner jeres hjem og jeres hjerter for børn, der ofte kommer med svære oplevelser i bagagen. 

I gruppen kan I som plejeforældre dele erfaringer og støtte hinanden. Her er der plads til sårbarhedens styrke og sparring omkring børnenes behov.

Det naturlige ønske om at møde børnene med nærvær, kærlighed og opmærksomhed.

Jeg tilbyder gruppeforløb med nærvær, mod og dybe refleksioner. Hvor vi bevæger os igennem både supervision og spædbarnterapiens fine sanselige metoder.

Vi lytter os ind i det, der ligger under ordene. Til barnets stemme, til kroppens fortællinger og hinandens erfaringer.

Jeg er facilitator på dagen. Sammen mødes vi i et trygt rum med plads til at være jer.